top of page

Det sker'… i Egebjerg Kirke

Friluftsgudstjeneste

Søndag den 18. august kl. 11
Kom og nyd den nordlige del af provstiets årlige friluftsgudstjeneste under åben himmel – helt tæt på naturen. I år er gudstjenesten placeret på toppen af Egebjerg by i kirkegårdsparken, med udsigt over land og vand til flere sider. Efter gudstjenesten bydes på en kop dampende suppe med brød. Husk tøj til vejret. Gratis, ingen tilmelding. Alle er velkomne.

 

Pilgrimsvandring i de 2 sogne

Lørdag 31. august kl. 10
Denne lørdag i august tager vi på en pilgrimsvandring gennem Egebjerg- og Nørre Asmindrup sogne. Ruten er 8-10 kilometer lang og går fra Nørre Asmindrup Kirke og ender i Egebjerg Kirke og går undervejs gennem Annebjerg, Ulkerup Skov, Bøsserup og Unnerud.

 

Vi mødes i Nørre Asmindrup Kirke med en sang og praktiske anvisninger kl. 10.00, hvorefter vi begiver os afsted. Vi ender i Egebjerg Kirke, hvor der vil blive holdt en andagt, og bagefter vil der være et let måltid ved konfirmandstuen. Medbring selv vand til turen. Vi ses til
vandring, gode snakke og godt selskab!

HØSTGUDSTJENESTE MED EGEBJERGKORET
SØNDAG DEN 15. SEPTEMBER KL 10.30
Årets høstgudstjeneste er med deltagelse fra Egebjergkoret, som vil akkompagnere salmerne og undervejs give prøver på deres kunnen. Kom til en stemningsfuld gudstjeneste med efterårets smukke toner, og hvor vi takker for det daglige brød.

Caféeftermiddag – Agnete fortæller

Søndag den 6. oktober kl. 14.00
Agnete Nielsen har, efter talrige opfordringer, sagt ja til at fortælle om sit liv til en cafe-eftermiddag i kirken. Netes historie er også Egebjergs historie, for hun og Knud har altid været engagerede i det lokale liv. Nete har levet et virksomt liv med landbrug på Egebjerghalvøen. Hun har et stærkt blik for alt det, der gror; både planter, dyr og mennesker – og også de lokale fællesskaber. Gennem årene har hun været med til at starte spejderarbejde i Egebjerg, hun har spillet dilletant, siddet i skolebestyrelsen, i husholdningsforeningen og i byrådet i daværende Trundholm Kommune.


Nete var også en aktiv del af arbejdet med at starte Egebjergs Bylaug op for lidt over ti år siden. Der er masser at fortælle om og vi glæder os til at høre, hvad Nete har på hjerte. Eftermiddagen begynder med en kort gudstjeneste.


Derefter er der kaffe og kage i konfirmandstuen – og ord; om dengang og nu, om hverdag og fest, om landbrug og fællesskab.
Alle er meget velkomne.

ISABELLA_wff.jpg

Kom til fortryllende
sensommerkoncert
i Egebjerg Kirke


07.09.24 kl. 16.00

FLØJTENIST
ISABELLA
HÜBENER

For tredie år i træk kan man nemlig opleve den efterspurgte fløjtenist, Isabella Hübener (som iøvrigt er født og opvokset i Egebjerg) til en uhøjtidelig og stemningsfuld koncert sammen med organist Arild Bjørn.


Programmet er fyldt med vidunderlig musik af Carl Nielsen, J.S. Bach, Fauré, Bizet og mange flere. Værkerne bliver levende introduceret med vid og bid, og ikke mindst et glimt i øjet af Isabella, og et par fællessange vil der også  være plads til.


Koncerten er gratis og kræver ingen tilmelding.

Isabella Hübener er én af Danmarks travleste og mest alsidige fløjtenister • Hun er uddannet fra hhv. Det Kongelige Musikkonservatorium og The Royal Conservatoire of Scotland, hvorfra hun afsluttede sin Master-uddannelse i juni 2013 • I 2023 vandt hun en 6 måneders kontrakt som solofløjte i Auckland Phil-harmonia i New Zealand og er nu hjemme på de danske  bredde-grader igen.


• Isabella er en efterspurgt orkestermusiker i alle de danske landsdelsorkestre og det Kongelige Kapel, samt flere af de svenske orkestre • Sideløbende er hun en
passioneret kammermusiker, iværksætter og idéudvikler • med flere egne ensembler bl.a. inDuo+Sherlock med kongelig operasangerinde, Sofie Elkjær Jensen og pianist og dirigent James Sherlock • Isabella er også medstifter og udvikler af trioen, Musikpatruljen, der fokuserer på klassisk musik-formidling og musikfortælling til det yngre publikum

 

Derudover har Isabella gjort sig bemærket som en forrygende formidler, fortæller og præsentator til koncerter • medvært til Carl Nielsen Internationale Fløjte-konkurrence 2021 • hyppig quizdeltager i det populære program ”Den Klassiske Musikquiz” på DR2 siden programmets første sæson.

bottom of page